Still from the Film

 

01-03-2006
Black at Heart


01-03-2006
Og hjertet er sort


01-03-2006
Familien Mahmoud


01-03-2006
Familien Gargari


01-03-2006
Links


01-03-2006
Credits: Og hjertet er sort


01-03-2006
Stills + posters


12-06-2007
Movie: Og hjertet er sort




WAKE FILM

01-03-2006

Familien Gargari

Familien Gargari kom til Danmark i 1999 med deres fire børn. De er kurdere, og blev under Saddam Husseins regime udsat for forfølgelse. Faderen Rashid er musiker, og blev anholdt og mishandlet for at spille kurdisk musik. Han måtte love at han ville samarbejde med myndighederne og spionere mod sit eget folk, og at han på Saddams fødselsdag ville spille arabisk musik. Han og hans familie blev truet på livet, hvis de ikke samarbejdede. De solgte alt hvad de ejede og havde og flygtede.

Familien har nu været i Danmark i over 7 år, men har aldrig fået behandlet deres asylsag som værende irakiske statsborgere, idet myndighederne de første år efter familiens indrejse nægtede at anerkende dem som irakere. De kommer fra et grænseområde i det nordlige Irak, og deres dialekt har islæt af syrisk i sig. Myndighederne mente derfor at de kom fra Syrien, og afviste dem med begrundelsen "- I har ikke sandsynliggjort jeres identitet eller asylmotiv".

Da alle irakiske asylsager nogle år senere blev stillet i bero på grund af krigen, blev familien Gargari pludselig betragtet som irakere, og deres sag stillet i bero sammen med de øvrige irakiske sager.

Det betød at de her fra blev anerkendt og behandlet som irakere - men da var asylsagen afsluttet. I mellemtiden har de fået endnu et barn, og de andre fire børn kan dårligt huske Irak. De to ældste er blevet voksne, 19 og 20 år, men de kan ikke få lov til at gå i skole eller på nogen måde komme i gang med et liv. Ingen af dem ønsker at vende tilbage til Irak.

Alle familiemedlemmerne er psykisk mærkede af de mange år i asylcentrene. Rashid lider voldsomt under at han ikke kan få lov at arbejde og forsørge sin familie. Senest har moderen Nariman fået et nervesammenbrud, og er startet i psykiatrisk behandling. Datteren Helin på 18 år har stressfremkaldte hudsygdomme, besvimelsesanfald og kraftig blodmangel. Hun har forelsket og forlovet sig, men hendes forlovede er også afvist irakisk asylansøger.